Dansk travsport
Personoplysninger for træner Poul Groch (16. April 2010) er opdateret den 7. December 2010.
Arnold Jensen (1. December 2010) opdateret den 8. December 2010.
Holger Fischmann (15. Januar 2011) er opdateret den 4. Februar 2011.
Thomas Hansen (7. April 2010) opdateret den 30. Juni 2011.
Rudolf Jensen (23. Juli 2010) er opdateret den 3. Maj 2011.
Per Josephsen (25. December 2010) er opdateret den 17. September 2011.
Godsejer Kofod (27. Juni 2010) er opdateret den 22. Oktober 2011.

Så godt som alle personinformationer såsom fødselsdage, familieforhold og adresser, som er omtalt i mine historiske artikler, er fremtaget af min ven Hans Larsen, Østerbro, som har en enorm kendskab til kirkebøger, folketællinger mm. Jeg er Hans en stor tak skyldig for at han tager sig tid til at udføre det til tider omfattende detektivarbejde, som kræves. Det er Hans' fortjeneste, at dansk travsport nu har fået kundskab om, hvilke de to første store trænerprofiler, Joe May og Franz Smrcka, virkelig var.

Hvem var den første kvindelige Derbykusk? (15. August 09.16, opdateret den 23. August 08.58)

I Ekstra Bladets rubrik står at læse, at Gitte Hansen bliver den "føste kvindelige Derbykusk i 41 år", men det fremgår ikke, hvem den seneste var.
For det første er jeg af opfattelsen at påstanden er korrekt. Jeg kan i hvert fald ikke på stående fod komme på nogen anden kvinde som har deltaget i Dansk Trav Derby efter 1970. Det år deltog nemlig den blot 24-årige Lena Jensen (senere Hansen) med hoppen Mai Cup, og der ligger en hel del dansk travsportshistorie bag begivenheden.
Lena Jensen fødtes i Tappernøje i 1946 som datter af den legendariske Jens Jensen, dansk travsports gennem tiderne største "enfant terrible". Jens var født 1916, og hans fader begyndte allerede i 20'erne med travheste. Fra omkring 1940 var det Jens og hans to brødre Ejner og Jacob, som kørte hestene i løb, og efterhånden som antallet blev større og større var det fremfor alt Jens, som skabte rubrikker ved at vinde løb med heste, som var opgivne af de københavnske trænere. Hestene trænedes hjemmefra og travede helt barbenede i løb. På et tidspunkt skal en professionel træner overfor Jens have påpeget, at en af hans heste blødte kraftigt på bagbenene efter at have slået sig gevaldigt. "Ja, så må den lærje sig at sprirdje biernerna", skal Jens have svaret på sit sydsjællandske.
Familien Jensens "virksomhed" i Lestrup ved Tappernøje kaldtes i folkemunde for "selvbinderstalden", eftersom at hestene gik fremfor landbrugsredskaberne mellem starterne. Det siges, at når hestene startede i København, så trak to af hestene transportvognen, mens to eller flere andre stor på ladet. Halvvejs byttede man heste, og dermed var opvarmningen afklaret!
Jens's suces blev bare mere og mere omfattende. I 1962 fik han skimmelvallaken Cim Payne (Joe's Pride - Rocamadeur), som først Gerhard Petersen og siden Walther Kaiser Hansen (de to største trænere altså) havde opgivet. Cim Payne travede som en krage, men Jens fik bedre og bedre orden på den, og i 1966 forbedrede den Onward Eagles 7 år gamle indlænderrekord fra 1:16.9 til 1:16.4. Nu krævede den københavnske travtrænerkår, at Jens Jensen skulle blive professionel, og på en speciel trænereksamen den 12. August 1966 klarede Jens akkurat skærene med 28 points af 48 mulige. Der var to andre deltagere ved trænerprøven: Arne Elgaard Petersen fra Ølstykke, som oogså havde været privattræner en årrække, og jockey Erik Duun, som var dumpet til trænerprøven 1965. Nu bestod alle, og Arne Elgaard nedsatte sig som selvstændig på den nyåbnede bane i Nykøbing Falster. Senere i livet blev Elgaard en afholdt medarbejder på sekretariatet på Skovbo Travbane.
Tilbage til Lena, som (naturligvis) hjalp til med sin faders heste. Det var dog på galopbanen, hun først fik kontakt med væddeløbssporten. I 1961 red hun som 15-årig hesten Tangoboy i Klampenborg. Tangoboy ejedes af den kendte travmand, privattræneren Alfred Petersen, populært kaldet Jordbærgartneren, i Kirke Værløse. Samme år vandt hun et løb i Odense på sin egen galophest Rabat.
I 1965 og 1966 deltog Lena Jensen i de specielle ridetravløb for piger (med totalisatorspil!), som Charlottenlund Travbane arrangerede. Blandt øvrige deltagere i disse løb fandtes Inga Bruhn (da med efternavnet Krieger), som stadig går til trav på Lunden med sin mand advokat Per Bruhn, og alt for tidligt afdøde Christel Bügel Hansen, "Trille", som var barnebarn af Sofus Sørensen, søster til træneren Sophus Bügel Hansen, "Fusse", og mor til Steen Juuls svigerdatter Bonnie, hvis fader var afdøde træner Palle Sperling. Lena Hansen og Trille fik som de første kvinder i dansk travsports historie "rigtige" kørelicenser (amatør) i 1966.
Lena "konverterede" dog snart til jockey, og i December 1969 tog hun som den første kvinde travtrænereksamen på hold med 19 "drenge", deriblandt profiler som Henning Fink (som blev nummer 1), Torben Fischer (da Larsen), Thorkild Hansen, Per Josephsen, Mogens Larsen, Henrik Mylner, Egon Nielsen (stadig aktiv), Ole Petter, René Ravn og Karsten Andersen.
Ved den tid var Jens Jensen atter kommet i blæsevejr. Det var midt under den brændende travkrig mellem Lunden og Amager. Jens var blev taget for at starte hoppen Kolibri umiddelbart efter at hun havde fået et dødfødt føl. Han blev udelukket på livstid fra Charlottenlund Travbane, og trænerlicensen blev inddraget. Så den 1. Marts 1970 blev Lena selvstændig træner med licens i København. To måneder senere brød de to baner med hianden, og Lena blev Amager-træner. Hendes far Jens havde fået jockeylicens og kunne jo ikke køre i Lunden.
Lena vandt to sejre på sin første løbsdag som selvstændig; det var Amagers åbningsdag, og Lena plettede med Mai Cup og Margrethe Ranger, som begge ejedes af Anders Rasmussen, som startede sine heste i en grøn trøje med det canadiske flag på ryggen, idet han var blevet så begejstret for Canada undet et ophold der. Mai Cup (Rodney Ranger - Golden Cup), blev hesten som gjorde hende til Danmarks første kvindelige Derbykusk. Med startspor 14 (der startede 17 heste!) blev parret nr. 14 på 1:24.9a/3000 meter spillet til 588:10. Max Hanover (med Steen Juul's svigerfar Børge Simonsen) vandt i 1:23.3a.
Lena Jensen giftede sig med Knud Hansen (dog ikke den gamle træner!) og byttede efternavn. Hun fulgte med Amagerfolket til Skovbo i Maj 1976, og fik en fin karriere på banen. Stor succes havde hun med Patrick L, Vor Rodney og ikke mindst Asser Knab. Hun trænede Nicolajsen, som fatter Jens vandt utallige løb med. Totalt vandt Lena Hansen 220 sejre. Desværre blev Lena ramt af kræft, og som jeg forstår kæmpede hun med det i flere år, inden hun gik bort i 2002, blot 56 år gammel. Hendes far Jens overlevede hende med fire år. Han døde i 2006, 90 år gammel.
Pudsigt nok kommer Gitte Hansen, som altså nu bliver den første i 41 år at gøre Lena Hansen kunsten efter, fra det samme område af Danmark, det sydligste Sjælland. Også Gitte kommer fra en stor travfamilie med far og mor Hans Christian og Greta, storebror Jens Arne Hansen, søster Rie Hansen, svoger Tommy Mikkelsen, svigerinde Britt Ullerup med flere som licensindehave. I næste generation findes Marie Ullerup Hansen, som er oppasser for årets Elitloppsvinder Brioni. Gitte får som Lena finde sig i at spille "underdog" i Derbyet, men bare præstationen at bryde en 41-årige trend er værd at lyfte på hatten for. Held og lykke i Derbyet, Gitte!

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: Mogens Frost (3. Juni 23.59)

Idag fylder fhv. travtræner Mogens Frost 70 år. "Frosten" er en af de mere egendommelige trænere i dansk travsports historie, han er nemlig beviset på, at det med yderst små midler går at drive en professionel travtrænervirksomhed i en lang årrække.
Mogens Frost (Larsen) fødtes i København i 1941 som søn af den da 21-årige travjockey Egon Larsen. Egon selv blev træner i 1948, og det var naturligt, at sønnen siden gik i lære hos ham. Mogens tog jockeylicens i 1959 og kørte en hel del løb med sin egen hest Uno Statene. Da Jørgen Olsen i løbet af sin første sæson 1960 fik heste nok, blev Mogens ansat, og han blev mange år hos Olsen.
I December 1965 bestod Mogens Frost travtrænereksamen på det store elevhold, som omfattede 19 trænerkandidater. Mogens blev nummer 8 på karakterskalaen, et flot resultat med tanke på at de senere trænere Harald Lund, Anthon Nielsen, Aksel Pedersen, Bjarne Schnell, Børge M Rasmussen, Harry Carstensen, Henry Olsen, Uffe Andersen, Hans Andersen, Helge Rasmussen, Flemming Munch Hansen, Jens Ferløv, Kaj Rubak, William Günther og René Mathiesen var blandt "konkurrenterne".
Trænerkarrieren startedes den 1. Januar 1969 med fire heste på træningslisten: Ebbe Søvang, Joel, Katinka L og Lyng. Det var svært at gøre sig bemærket med dette materiale, og derfor blev onsdag den 5. Maj 1969 en særdeles mindeværdig dag. Ikke bare for Mogens Frost men også for mig, for det var den allerførste gang jeg (da 12 år gammel) besøgte Lunden. Jeg fik se en ung, nystartet træner vinde dagens to sidste løb, det sjette og det syvende. Sjette løb var det klassiske Københavns Forårshandicap, som Mogens Frost vandt med Frederik Root for siden at vinde det afsluttende handicap med Ebbe Søvang, som da ejedes af nyligt afdøde H.P.Sørensen.
Mogens Frost havde snart en god hest i den yderst besværligt travende Model Root, og i 1971 købte han den opgivne Nontry Allen fra Palle Sperlings stald. Den kulsorte hingst fik ikke bare Mogens men også hans amatører og TU-kuske stor glæde af i mange år. Sit største opsving fik Frost, da Birger Jansen, Stutteri Hejnstrup i Gundsømagle, i 1972 vendte tilbage til Lunden efter to år på Amager. Med sig havde han bl.a. Devacourt-hoppen Oda L, som Mogens Frost udviklede til en gedigen hurtigtraver og som han selv vandt et par løb med.
Frostens største trænerpræstation må dog siges at være den kropumulige hoppe Carlslund (Oldtown), som kom til ham som utilkørt 3-åring (!) i 1979. Mogens lagde mange timer på den vanskelige hoppe, som udviklede sig til at blive en ren sejrsmaskine omkring 1980. Et par år senere købte Mogens Carlslunds to år yngre søster Evita Carlslund til sin største hesteejer Stald N.R., og denne yderst talentfulde hoppe gjorde han klar til Derbystart. Evita faldt ikke igennem i Derbyet, men Ejnar Vogt var naturligtvis lige et nummer for stor.
Mogens Frosts stald bestod ofte af blot 2-3 heste, og det var naturligvis svært at gøre sig bemærket i længden. I 1990 - efter mere end 20 års virke - lagde Mogens Frost op og overgik til andet erhverv. Men travsporten og Lunden har han aldrig sluppet. Han kommer fast på Lundens staldterræn, og jeg regner med at kunne gratulere ham i efterskud på Copenhagen Cup-dagen næste søndag.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie (4. Februar 2011 16.11)

I dag skulle træner Jørgen Olsen være fyldt 74 år, men desværre kom han ikke til at opleve denne. Jørgen gik pludselig bort den 13. Januar. Egentlig havde jeg planeret at detaljeret beskrive hele Olsen's karriere her, men eftersom min ven Bongo, som har kendt Jørgen Olsen helt fra jockeyårene sidst i 50'erne og siden var ansat hos ham, har startet en serie artikler om Jørgen Olsen på www.bongoracing.dk så finder jeg ingen grund til dobbeltarbejde.

Jeg vil dog ikke undlade at nævne mine indtryk af Jørgen, som jeg kom til at kende ret så vel, da jeg i 70'erne begyndte at komme i staldene. Jørgen, som var et helt igennem nordsjællandsk produkt,  fik sin allerførste uddannelse hos Ole Anker på Sterødgaard i Lyngby, hvor det egentlig var Villy Jensen (1924 - 1999), som var hans mentor. Villy, som senere under 35 år var stuterichef på Langesø hos Poul Jacobsen og hans søn Axel, var en fantastisk lærer. Han satte flid, hestekundskab og kontinuitet i højsædet, og jeg tror, at han fik stor indflydelse på Jørgen Olsen. Han fik det i hvert fald på mig, da jeg i fire år arbejdede sammen med ham i begyndelsen af 80'erne.
Olsen blev næsten fanatisk opsat på altid at begynde tidligt om morgenen og arbejde hårdt. Når andre staldfolk søvndrunkne mødte op på arbejdspladsen i Charlottenlund kl 6.00, kom Olsen ind fra banen efter det første hurtigarbejde. Selv om vinteren, når det var bælgmørkt, begyndte Jørgen Olsen tidligt. Banebelysningen måtte først tændes kl 7.00 af hensyn til de omkringboende, så det eneste, som vidnede om, at Olsen var ude og køre hurtigt, var hovtrampenes ekko under taget på den store tribune og gløden fra hans cigaret.

Jøgen Olsen var under mange år kæderyger, og det tog sin helbredsmæssige pris. I begyndelsen af 80'erne blev han alvorligt syg og måtte tage en pause. Cigaretterne blev skrottet, og Olsen kom tilbage men aldrig i samme form som tidligere. I begyndelsen af 1985 bestemte han sig, knapt 47 år gammel, for at slutte som travtræner. Trist for ham selv og ikke mindst for dansk travsport, men desto glædeligere, at han fik yderligere godt 25 år med sin familie, sine heste og sine duer.

En betydningsfuld mand i dansk travsports historie: Træner Holger Fischmann

Som tidligere nævnt var den 15. Januar træner Holger Fischmann's 120 årsdag. Desværre blev hans liv kun godt halvt så langt, men da han begyndte tidligt, kom hans karriere indenfor vor kære sport alligevel till at vare i 40 år. Fischmann var født i Skovshoved, men det var ikke fra den lille bys hovednæring, fiskeriet, han fik sit navn. Det har en helt anden historie, og her følger et stykke samtidshistorie, som nærmeste er en vandring gennem Skovshoved og Ordrup Sogn med Charlottenlund Travbane som centrum:

Som man tør gætte stammer navnet Fischmann fra den tysktalende del af Europa, og første gang, det dukker op i Danmark, er i 1808, hvor preusseren Johann Friedrich Fischmann den 16. September i Holmens Kirke gifter sig med Johanne Marie Holm. Den 8. Oktober 1810 får Fischmann borgerbrev som slagter i København og nedsætter sig i Adelgade 282. Da Fischmann dør i 1830, fortsætter hans enke og sønnen Johan med at drive forretningen. I 1834 har hun seks hjemmeboende barn, en datter og fem sønner. En af sønnerne, Emil Theodor (født 1818), blev musiker (oboist hos bl.a. H.C.Lumbye), og den 25. August 1852 giftede han sig i Garnisons Kirke med Christiane Mollerup, med hvilken han fik flere børn, bl.a. en datter med navnet Emilie Theodorine og sønnen Theodor Emil, som fødtes den 22. August 1860. Familien boede i Nyhavn 40, men efter faderens død ca. 1880 havnede mor og datter på fattighuset i Sofiegade 15, Christianshavn.

Theodor Emil bliver efter sin konfimation i 1875 sat i slagterlære - formentlig hos sin farbror Julius - og genoptager således familietraditionen. I 1881 flytter han til Skovshoved, og han gifter sig den 25. Juni 1889 i Gentofte Kirke med Amalie Pauline Hansen, født den 10. September 1873 i København. Blot 17 år gammel føder hun den 15. Januar 1891 i Skovshoved et drengebarn, som får navnet Holger Christian Peter Fischmann. Parret Fischmann yderligere fire barn af hvilke eet dør. De tre andre overlevende er alle piger: Olga, Valborg og Erna. I 1901 bor familien på Strandvejen 277A i Skovshoved. Den 11. April dette år bliver Holger - blot 10 år gammel - sat i arbejde som staldmedhjælper i Stald Bording på Charlottenlund Traverbane. Man kan gisne på, at familiens økonomi har været meget smal, eftersom den ældste søn efter blot fire års skolegang sendes ud på arbejdsmarkedet.

Stald Bording var pesudonym for den excentriske handskemager A.T.Bording, som var amatør men som selv trænede sine heste. Han havde specielt en fin hest, som hed Mira, men eftersom at Bording tilsyneladende led af "rekordangst", så vandt den sjældent. Det var således, at handicapsystemet var baseret på hestenes vinderrekorder, mens det ikke havde nogen betydelse, hvad hesten travede som placeret. Jeg har dog svært ved at fatte den der meget omtalte rekordangst, da førstepriserne dengang udgjorde 70% af den totale præmiesum og andenpræmien kun 12.5%. For at være sikker på at have kontrol med tiden kørte Bording altid med et chronometer (stopur) i sin fint behandskede hånd. Han døde i begyndelsen af 1910, og han heste solgtes på auktion. Et par af dem gik til den nystartede træner Holger Fischmann.....

I begyndelsen af århundredet var familien Fischmann flyttet fra selve Strandvejen til en lille sidegyde til samme med navnet Østre Bostamose (nr.3). Faderen livnærer sig ikke længere som slagter; nu er han vognmandskusk. Holger blev konfirmeret i Ordrup Kirke Palmesøndag, den 16. April 1905. Holger forlader for en tid travbanen for den 22. November 1906 at tage ansættelse som tjenestekarl for direktør Carl Jacob Vilhelm Moresco i Frederiksgade 19, 3. sal, lige ved siden af Amalienborg. Han bliver dog ikke længe i den indre by. Den 11. Marts 1907 flytter han ind hos den 80-årige, ugifte grosserer Jacob Moresco på Ordrupvej 119. Moresco er jo et yderst kendt navn indenfor galoppen, og den aldrende hr. Moresco havde også heste, som må have deltaget i løbene på Eremitagen, eftersom at Klampenborg Galopbane først slog sine porte op i 1910. Moresco var overhoved for et sandt imperium. Over 3.000 mennesker var 1907 i hans brød. Det var hovedsagelig indenfor tekstilindustrien, som Moresco opererede, og hans virksomhed blev med tiden til det, som vi idag kender som Birger Christensen I/S (1972).

Det er yderst sandsynligt, at Holger Fischmann begyndte hos sin næste læremester, Julius Pajoncek, da han efter blot et halvt års fravær vendte tilbage til Ordrup. Det må være næsten umuligt at beskrive polakken (østprøjseren) Pajoncek's betydelse for dansk travsport, men af mange gamle travfolk, jeg gerne ville have truffet, er han nok den mest interessante. Han var født i 1869, og allerede i 1890'erne kom han som professionel travtræner på besøg i København - for det meste havde han Hamburg, Göteborg eller London (!) som udgangspunkt - og det var netop fra London at han 1900 ankom til Charlottenlund for at med sin engelske hustru Jenny og den 4-årige søn Harry at slå sig ned. Ikke som træner men som hesteimportør. Han drev dog en anseelig amatørstald, og det var her Holger Fischmann kom i sin afsluttende lære. Fischmann blev senere i sit liv som træner kendt for sin korrekthed, ordenssans og stil; egenskaber han definitivt har udviklet mens han var hos Pajoncek. Det skal med, at Fischmann var hos Pajoncek i to perioder afbrudt af en tjeneste hos Prinsesse Marie, der var gift med Christian den Tiendes bror Prins Valdemar.

Den 21. Juli 1909 debuterer den 18-årige Fischmann som travkusk. Det sker i dagens første løb, som blev afviklet på en meget tung bane. Holger fik æren af at Europadebutere den 4-årige amerikaner Kentucky Boy (Silent Brook - Chatelaine), men det går ikke så godt, idet ekvipagen måtte opgive. Heller den næste start med samme hest gik så godt, men i tredie forsøg, på årets sidste løbsdag den 12. September, vinder Holger Fischmann den første af sine ialt 357 sejre med Kentucky Boy i tiden 1:37.0/2400 meter. Førstepræmien var 1.200 kr. Det blev bare til disse tre starter de første år.
Da Fischmann tog sin første sejr, var han allerede professionel travtræner. To dage inden havde han nemlig nedsat sig - blot 18 år og otte måneder gammel og som den yngste gennem alle tider - som selvstændig træner. Han bor nu atter hos sine forældrer, som i mellemtiden var flyttet til Skovshovedvej 3. I Marts afholdes der auktion over handskemager Bordings heste, og Fischmann køber de to 3-årige Milo og Lydia Dillon. Sidstnænvte, som var ustartet, blev råbt ind til grosserer J.Stilling Andersen, som under pseudonymet Signor Venturo blev Fischmann's første store betydende hesteejer. Et par måneder senere køber Stilling Andersen den 8-årige Baron Guy af Brdr.Eiermann (Sommerfeld var træner), og den gjorde Fischmann til sin første habile hurtigtraver.
Debut'en som træner fandt sted på sæsonens åbningsdag i 2. løb, hvor han sluttede uplaceret i et treåringsløb med Milo, som senere blev anden i en ene af to afdelinger af årets delte Kriterium, men det blev ikke til nogen præmie; hestene fra den anden afdeling løb med samtlige præmier!
Pudsigt nok bliver Fischmann først optaget i Dansk Travtrænerforening, som var blevet stiftet i Januar 1909, den 4. Oktober 1910. Han måtte nok først ses lidt an af den forening, som han senere skulle blive mangeårig formand for. Men det var gået godt for den unge træner i has første sæson. Ti sejre i 88 starter blev det til, hvilket gav en fjerdeplads i trænerligaren efter Joe May, Robert Stolle og Franz Smrcka.
Ret tidligt i den første sæson havde Fischmann fået tæppehandler Th.Frederiksen som hesteejer. Han havde hestene Edward II og Mary Cook. Frederiksen var kendt som en notorisk kværulant, som brokkede sig på hver eneste generalforsamling i Det Danske Travselskab. Efter sæsonen 1910 hævdede Fredriksen, at Fischmann skulle have indrømmet overfor ham at hve hold Mary Cook tilbage i et løb for at kollegaen Robert Stolle skulle kunne vinde med sin hest, som han skulle have spillet 300 kr. (en fyrstelig sum på det tidspunkt) på. Fischmann afviste alt, Stolle sagde sig aldrig at have talt med Fischmann om sådanne sager - han havde i øvrigt kun spillet 25 kr. på hesten, påstod han -  og Travselskabet tvang derfor Fischmann til at lægge sag an mod Frederiksen for injurier. Desværre gik dommeren i Frederiksberg Ret Fischmann imod, og for Travselskabet blev der ingen anden udvej end at udelukke Fischmann fra resten af sæsonen 1911, hviket ville sige fra og med den 14. Juni, dagen efter Derbydag. Det var naturligtvis et hårdt slag for den unge træner, ikke mindst fordi det virkede yderst urimeligt. Ugen efter fik hans kollega Frits Sommerfeld, som var privattræner for Eiermann-stalden, også udelukket for resten af sæsonen. Dette fik fagbladet "Sport" til at undre over, hvorledes så hårde straffe kunne overgå netop disse to [forholdsvis anstændige] mænd, når der fandtes mindst 10 andre kuske, som snarere fortjente en sådan skæbne.
Under Fischmann's udelukkelse kørtes hans heste af trænerkollegaen Johan "Sacki" Petersen, en mand som der også er vældig meget at fortælle om.

Fortsættes........

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: Koster og Egon Larsen (20. Januar 16.26)

Idag den 20. Januar skulle to for dansk travsport betydende travtrænere have fyldt år: Niels Jan Koster (1887) og Egon Larsen (1920). Koster er efter manges mening den mest betydende professionelle i dansk travsports historie. Han var født i Holland og debuterede i Danmark den 1. Maj 1913. Sit sidste løb kørte kan 47 år senere, den 18. December 1960, hvor han vandt et handicap på Amager Travbane med Oscar den Store. Totalt vandt Koster 2.328 løb på danske baner og 105 i udlandet. Næste år er det 125 år siden, at Koster fødtes, og da vil jeg vende tilbage til ham. Der er jo skrevet så utroligt meget om dette unikum, så vi venter til næste år med ham.
En af Koster's mange dygtige elever var Egon Larsen, som begyndte som træner i 1948 og først sluttede ved sin død i 1989 efter mere end 40 års virke. Specielt i de første 15 år som professionel travtræner gik det godt for Egon, som da havde heste som den firedobbelte Danmarksmester Leo Roy, Silvie Roy, Allan Statene, Boccacio og Dollarprinsessen. Jeg skal vende tilbage til Egon ved et senere tidspunkt.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: Holger Fischmann (15. Januar 19.12)

I dag er det 120 år siden, at travtræner Holger Fischmann fødtes i Skovshoved. Fischmann blev den unge danske travsports første store elegantier, og hans trænerkarriere begyndte allerede i 1910, da han blot var 19 år gammel. Fischmann måtte af helbredsmæssige grunde afslutte sin smukke karriere allerede i 1942, og han døde 1956 i en alder af blot 65 år. Holger Fischmann's karrire var meget hændelsesrig, og jeg vil i den nærmeste tid forsøge at skape et billede af denne ualmindeligt fascinerende mand.

Ved travtræner Jørgen Olsens død (13. Januar 11.24)

I morges nåedes vi af det triste budskab om fhv. travtræner Jørgen Olsens pludselige bortgang. Dermed forsvandt en af dansk travsports och specielt Charlottenlund Travbanes mest betydende personer. For har man vundet Derby, fire trænerchampionater og totalt 1.032 sejre på hovedstadsbanen, så tilhører man en ganske særlig kategori. I forbindelse med Jørgens fødselsdag den 4. Februar vil jeg redegøre for hans fantastiske karriere, som begyndte først i 50'erne hos Ole Anker på Stenrødgaard i Kongens Lyngby og sluttede på Charlottenlund Travbane næsten på dagen 26 år inden hans død, den 13. januar 1985, hvor Olsen vandt sin sidste start med Jarl Ixa.

Denne Dag I Dansk Travsports historie: Sígurd (10. Januar 12.17)

Egentlig kan jeg ikke relatere dagens dato til nogen speciel hendelse i dansk travsports historie, men jeg konstaterer, at dagens navn er Sigurd, hvilket får mig til at tænke på den tidligst fødte hest, som har startet i et officielt dansk travløb. Hesten Sigurd II var født i 1872, og ingen ældre eller jævnaldrende hest har startet i danske travløb. Der er nogle stykker fra 1873, men Sigurd II er unik. Han startede som 15-årig i løbene på Kjøbenhavns Traverbane ved Lyngbyvejen i 1887 i L. Andersen's eje. Sigurd II var en mørkrød hingst efter Sigurd af en hoppe efter en Ullerød-hingst. Han startede den 4. September 1887 i dagens første løb, hvor han som tredie travede distancens 4000 meter på 11 minutter og 15 sekunder, hvilken giver en kilometertid på 2:48 3/4, som noteredes. Sigurd II var med den rekordnotering den tredielangsommeste hest, som startede i den periode. For sin tredieplads fik han 50 kr., de eneste penge han tjente.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie (1. Januar 15.04)

Fra i dag, årets første, skal nyfødte danske travheste forses med et navn, som begynder på U, V eller W. En ny såkaldt U-V-W-årgang kan påbegyndes. Det er faktisk den sjette danske årgang, som begynder med disse bogstaver. En alfabetisk omgang i dansk travsport omfatter 19 årgange (bortset fra perioden 1935 - 1954, da den indeholdt 20 årgange, idet bogstaverne I og J for én gangs skyld fik hver sit år).
Dansk travsport har eksisteret siden 1880, idet hesten, som regnes for den første danskfødte traver, Gambrinus, fødtes 1881 i Skibby som resultatet af en med henblik på travsporten planeret avling mellem to russiske Orloff-travere. En stambog blev imidlertid først opretter 1893, og hesten, som bærer nummer 1, er hoppen Fulvia (Prisrack - Fiorella), som altså må betegnes som den første officielle danske indlænder af traverrace. Men hendes navn begynder jo på F og ikke på A, og der var ingen åbenbar alfabetisk hoved og hale på de første års navngivninger heller.
Regner vi systematisk tilbage, så skulle det første alfabet være påbegyndt i 1896 eller 1897 (afhængigt af opsplitningen af dobbeltbogstavsårgange), men der er som sagt ikke noget rigtigt system at skimte. Kigger vi på listerne over de klassiske vindere, som var mit hjælpemiddel, så opdager man, specielt med hjælp af listen over Kriterievindere, en alfabetisk systematik fra
omkring 1914. Vi har Kriterievinderne Tornado, Union Boy, Aspasia, Bella S, Cyrano, Derby Bob og Estland på rad og række, inder der pludselig kommer tre år med afvigende navne (Double King, Ole, Maro). Men et alfabetisk baseret navnesystem er definitivt blevet taget i brug senest 1914, selvom det i mange år var frivilligt, om man ville anvende sig af det.
Men hvorfor begynder systemet med bogstavet T? Det gør det heller ikke, det begynder faktisk med bogstavet A! Ser man på fødselsregisteret 1910 finder man navnene Ofelia II, Orient og Osiris, som alle er opdrættede af Danmarks største travstald, Brdr. Mauritzen. Dette foranledigede den kendte travsportsjournalist Otto Quickly Nielsen til at i en artikel i Væddeløbsbladet 1956 at påstå, at det var Brdr.Mauritzen, som "opfandt" bogstavssystemet. Det er helt forkert! Jeg er helt sikker på, at sekretær Hugo Jørgensen, som jo bestemte alt i dansk travsport, også bestemte dette. Og det skete så tidligt som 1897 og helt logisk med bogstavet A. Jeg har kun kunnet finde en enkelt hest født 1897 med begyndelsesbogstavet A, i 1898 er der tre B-ere, men fra og med C-årgangen 1899 dominerer det tiltænkte begyndelsesbogstav med optil 30-35% af alla navngivninger. Denne tredn holder sig til midt under 1. Verdenskrig, hvor mere end halvdelen af hestene nu tildeles det ønskede forbogstav. Men det er stadig frivilligt, i det mindste frem til midten af 30'erne, at anvende hvilket bogstav, man vil. De sidste toptravere med anderledes begyndelsesbogstav er Jim Bingen (N-årgangen 1928) og Willy B (A-årgangen 1935), som pudsigt nok begge var hos Thomas Hansen som ældre travere.
I 1950'erne registredes Algiers Boy og Miss Argentina (T-årgangen) samt Captain Frost (U/V/W-årgangen) med anderledes forbogstaver, men de var alle mockindlændere med navn registrerede som føl i USA. Vi har også haft eksempler på danskfødde heste, som har skiftet navn efter export. Et sådant er Dilli Hanover's første afkom Mill Quick (Quick Pay), som i Sverige fik navnet Turbolence.
Danmark er ikke det eneste land med obligatoriske forbogstaver. Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og Schweiz har samme system. Italien har ikke bogstaverne H, J og K, og hollænderne benytter sig også af bogstaverne Y og Z. I Sverige er det sædvanligt, at fremforalt store stutterier (Menhammar, Boko, Broline, Hornline, Kolgjini, Tilly....) anvender sig af bogstavsorden men helt uafhængigt af hinanden.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: Per Josephsen (25. December 21.54)

Idag skulle travtræner Per Josephsen være fyldt 70 år. Josephsen voksede op i Holte, precis som jeg selv gjorde 15-20 år senere. Efter mellemskoleeksamen kom han som 14-årig i 1955 lære hos Tommy Petersen. I efteråret 1956 kom han til den nystartede Mogens Ingvard (som da hed Petersen). Siden var han hos Benth Kyvsgaard og Walther Kaiser Hansen, inden han tog sig en pause fra travsporten. I 1968 vendte han tilbage, nu hos Leif Løfgren, som blev hans sidste læremester. Josephsen bestod trænereksamen i December 1969, hvor han opnåede det trediebedste resultat efter Henning Fink og Thorkild Hansen. Under sin soldatertid i begyndelsen af 60'erne var Josephsen TU-kusk hos træner Dan Jensen, hos hvilken hans fader Svend havde heste. Han vandt sir første løb i 1962, da han var blevet jockey hos Kyvsgaard, med hesten Cille.

I December 1970 nedsatte "Joseren" sig som selvstændig træner med hestene Diamant Pinero, som faldt for aldersgrænsen et par uger senere, Johannes, Mogens 66, Niels Raskson og plaggen Peggy Vixi, som han selv ejede, på træningslisten. Han fik sin første trænerstart med Niels Raskson, som blev målfotoslået anden til Orton og Tommy Petersen. Derefter fulgte fire førstepladser på stribe (ved ét tilfælde blev parret dog diskvalificeret for trængning). Inden Josephsen havde fået Niels Raskson havde den på talrige starter i otte måneder næsten bare været diskvalificeret.
Man skulle tro, at den umiddelbare succes skulle give flere heste til stalden, men det blev ikke således, og Per Josephsen blev aldrig nogen stortræner. Som mest under sin knap 15 år lange karriere havde han 10 - 11 heste på bane, og antallet lå for det meste på 5 - 6.
I sin anden sæson som selvstændig viste Josephsen den fine treårshoppe Porona Pride op. Denne hest kunne uden tvivl være blevet til det helt store, men pludselig døde hun. Men allerede året efter - i 1973 - havde Josephsen nye heste i gang. Rudo Senator vandt flere løb, og kulminationen kom på en regnfyldt dag i September, hvor træneren kunne vinde sin karrieres største sejr med Seven Garbo i Dansk Opdrætningsløb.

Per Josephsen havde evnen til at føre sejrsheste frem fra et yderst beskedent materiale. Hver eneste år kom et ny Josephsen-formet talent og slugte sejre. Efter Seven Garbo var det Panga Klinteby, Satchmo, Tatoo S, Tom Scott, Audi Pride, Bula Balula, Cocktail Trolle, Emilie, Fats Svebølle, Golden Bogø samt Halløj Crea, som blev den sidste klassehest, træneren tog frem, inden han sluttede i 1984.

Det er ingen hemmelighed, at Per Josephsen under det meste af sin karriære kæmpede med økonomiske problemer, og til tider var det vældigt småt med penge. Men han klarede sig altid, og det kan han nok takke sit enestående talent for. Jeg kendte selv Per ret så godt, men jeg kan ikke forklare, hvorfor han ikke fik mere ud af sine ubestridelige evner. Da han havde sluttet som træner, rejste han til USA, og for første gang i mange år skal han have fået en "tjans" som gav ham penge på lommen. Per Josephsen døde den 2. Februar 1998, bare 57 år gammel, af lungebetændelse under et ophold i Thailand 2004. Han blev fader til to sønner, Daniel (født 1981) og Thomas (født 1984).

Revolutionerende faktaændringer af dansk travsports historie (17. December 15.13)

Når man læser samtidige artikler fra de første 25-30 år af dansk travsports eksistens og følgende deraf også eftertidens historiske berettelser, ser man at to af datidens allerstørste trænerprofiler omtales som englænderen Joe May og ungareren Franz Smrcka. Det omtales også, at May "påstod sig at være amerikaner, men de fleste troede at han var englænder eller tysker". Vi kan nu konstatere, at Joe May var amerikaner, og at Smrcka med største sandsynlighed aldrig satte sine ben i Ungarn!

Joseph Charles May fødtes den 9. November 1867 i Sheepshead Bay, Brooklyn, Long Island, New York. Den 1. Juni 1895 ankommer han til Ordrup fra USA. Han bor først på Charlottenlund Badeanstalt men flytter snart til Skjoldgaardshøj, hvor travbanens træner- och staldfolkeboliger lå. Skjoldgaardshøj er den forhøjning ud mod Skjoldhøj Allé, hvor Travselskabets tidigere sekretariat (den hvide villa) nu ligger.
Joe May kørte det første år for en anden amerikansk træner, Way, og han opnåede allerede de år at blive champion med 17 sejre. To gang vandt han 1895 tre sejre på en dag.
I Februar/Marts 1897 er Joe May i Rusland, formegentlig for at købe russiske Orloff-travere, for han vinder sæsonens Åbningsløb med en sådan, Gordinja. I 1898 bor han i Hillerød efter at den 23. Marts have gift sig med Petra Caroline Johansen i Sct. Johannes Kirke på Nørrebro. Den 4. Marts 1899 fødes deres søn Knud Rasmus Francis på Ordrupvej 117. Den 1. Maj 1900 flytter den lille familie til Nansensgade 8B i den indre by, og i 1906 flytter de videre til Turesensgade 8, 2. sal for at senere samme år at flytte til Nørre Søgade 41. Fra den 1. November 1907 bor de i Charlottenlund, og ved sin død den 10. Maj 1913 boede Joe May på Sigridsvej 1A i Hellerup.
Joe May fik en fantastisk karriære, og han vandt ialt 267 sejre. Ni gange, 1895, 1901, 1903-04 og 1906-1910, blev han tränerchampion. Sin første store sejr vandt han i Derbyet 1901 med bagermester Martin Hansen's (han som senere tog Koster til Danmark) Lady Tom. Han vandt også Opdrætningsløbet med Sir Ralph's (Kgl. fiskeleverandör Oscar Friedrichsen) Greenlander Boy II. Yderligere Opdrætningsløbssejre kom i 1904 med General Cook, 1907 med Sweet Mary og 1908 med Kabale, samtlige ejet af Brdr. Mauritzen. Samme år som han vandt sine første klassiske sejre, fik Joe May Brdr. Mauritzen i sin stald. I Maj 1901 købte kreaturkommissionær Albert Mauritzen hesten Redpath og gav den i træning til May. Siden voksede stalden til at blive Danmarks allerstørste travstald, og May blev snart privattræner. Det blev til yderligere Derbysejre i 1909 med Ingolf og 1911 med Excelsior. Kriteriet vandt han md Axel i 1907, Sweet Mary i 1908 og Klør Konge i 1909. I 1905 og halve 1906 var Joe May, eftersom Brdr. Mauritzen en kort overgang var hos Smrcka (se nedenfor), public træner. Et endeligt brud kom det til efter sæson 1911, og i 1912 var Brdr. Mauritzen's heste hos tyskeren August Tatzky, som var kommet fra Berlin. Han var dog kun én sæson i København. Fra 1913 var Max Rabenhorst privattræner for Mauritzen.
Joe May var i 1912 atter public træner, men han var tydeligvis en mærket mand. Alligevel blev han faktisk nr. 2 i championligaen med 15 sejre på blot 64 starter. Rabenhorst var bedst med 17 sejre. Joe May kørte sit sidste løb på afslutningsdagen den 18. September 1912, hvor han blev uplaceret med Hr. Ulrik's (proprietær Georg Lehwald, Ulrikkenborg Slot, Sorgenfri) Ilka Ashbow, som senere gik godt hos Sofus Sørensen.
I 1913 løste Joe May ikke licens, og han døde den 10. Maj af dementia paralysis på Københavns Amtssygehus på Frederiksberg. Han blev begravet på Ordrup Kirkegård. Som type var Joe May nærmest som Buster Keaton. Han rørte sjældent en mine, og han var utroligt streng med både selvdisciplinen og discplinen i sin stald. Han mødte hver morgen klokken 6.00, og dá skulle alt være klart til dagens arbejde. Man så aldrig hans heste med slappe tømmer, de gik med liner spændte som violinstrenge. Men Joe May var også et meget nervøst gemyt, og det skal have været et nervesammenbrud, som satte stop for hans karriære og senere også for hans liv i en alder af blot 45 år.

Franz Smrcka fødtes 1863 på slottet Lautschin i det tysktalende Böhmen, som i dag ligger i Tjekkiet øst for Bayern. Smrcka var altså tjekke og ikke ungarer. Smrcka blev udlärt hos den berømte galoptræner og -jockey Grinischou og hos amerikaneren Gilding, som var træner for Herr von Reinighausen's store travstald i Wien.
Cirka 1889 blev Smrcka træner for det bayeriske Gestüt Landshut, og han var også hos Gestüt Kaplanshof i Bayern, inden han ved begyndelsen af sæson 1905 kom til Charlottenlund som privattræner for Brdr. Mauritzen's storstald. Det gik ikke så godt det første år som træner i Danmark, men han blev dog både anden i Derbyet (med Edward) og i Kriteriet (med General Cook). I 1906 vandt Smrcka Opdrætningsløbet med Else Libertine og var anden i Derbyet med Miss Cresceus. Midt på sæsonen forlod han dog engagementet hos stald Mauritzen og blev i stedet privattræner for Mr. Renaldo (bygmester B.G. Olander, Malmö). Der var han til udgangen af sæson 1907.
På Åbningsdagen 1907 satte Smrcka en fantastisk rekord. Han vandt den ene af to afdelinger af Dansk Trav Kriterium med Major Refero til odds 177.40, som i næsten 40 år var det højeste odds i Danmark. Selvom Major Refero vandt den ene Kriterieafdeling, fik den ikke en krone, eftersom de seks førstplacerede i den anden afdeling, som vandtes af Brdr.Mauritzen's (!) Axel, og som dermed blev Kriterievinder, var hurtigere end Smrcka's sensationsvinder.
I sæsonen 1908 fik Smrcka den svenske stald Mr. Fogg (W. Billberg) i træning. Billberg havde købt hele nordmanden Niels Brækkes stald, og for Smrcka fik de enorm succes det år med Tappers Derbysejr som den største. Året efter tog Niels Brække hele stalden inklusive træner Smrcka tilbage, og successen fortsatte også det år. Hen på året 1908 havde Smrcka fået øjnene op for en hest ved navn Mary P. Den ejedes af godsejer Henrik Hansen, hvis eneste traver det var. Hoppen kørtes i løbene af Henrik Hansens forretningskusk med navnet Helgesen. Smrcka ville prøve hesten, og det blev begyndelsen til et af de mest fantastiske hesteejereventyr i dansk travsports historie. Fra 1909 investerede Henrik Hansen i mængder af heste og i 1911 havde han hele 21 heste i træning hos Smrcka, et enormt tal på den tid. Det blev sejr i Odrætningsløbet 1909 med Black Boy og i 1911 med den fænomenale Baron Handspring, til Derbysejr 1910 med The Sovereign og Kriteriesejr 1911 med Baron Dreamer. Den 21. Juni 1911 startede Smrcka i ni løb med Henrik Hansens heste. Han vandt fem (5!) sejre og fik desuden en andenplads og tre mindre placeringer. En fuldstændig sanseløs rekord. Smrcka blev for den eneste gang i sin karriere champion i 1911 med den ny sejrsrekord som lød på 21 sejre.
Medens Joe May ikke havde nogle kendte trænere blandt sine elever, så blev Smrcka en meget betydende læremester. Senere så store trænere som Sofus Sørensen og Arnold Jensen gik for eksempel i Smrcka's skole.
Smrcka havde samme disciplinære krav på sig selv og sine ansatte som Joe May. Men dér hører også alle ligheder op. Selvom han betegnedes som en noget stille og inadvendt natur, så var han i trænings- og løbssammenhæng ret vild. Han fægtede med arme og ben for at animere sine dyr, og én gang gik han til overdrivelse. Det var den 25. Juli 1910, hvor han fik en længere udelukkelse for at i løb have anvendt en jernkæde (!) med karabinhage for at drive sin hest frem. Privat trivedes han ikke så forfærdelig godt. Han lärte sig aldrig at tale rigtig dansk og kommunikerede helst på tysk, hvilket heller ikke var noget større problem på den tid. Det virker ikke som om at han havde nogen familie, men han havde en collie-hund, som han hyggede sig med i villaen på hjørnet af Norasvej og Ordrup Jagtvej, hvor man kunne beundre hans maskinklippede plæner.
Ved Dansk Travtrænerforenings stiftelse den 20. Januar 1909 blev Joe May valgt til formand og Franz Smrcka valgt til kasserer. Fire år senere fik som for Joe May fik også Smrcka's liv en ret brat og tragisk afslutning. I løbet af sæsonen 1912 fik sygdommen tag i ham, og til slut måtte han give op. Onsdag den 4. September 1912 - to uger inden Joe May kørte sit sidste løb - vandt Smrcka dagens 7. løb, et toårsløb, med Henrik Hansen's Brown Patchen. Det blev hans 115. og sidste sejr. I det efterfølgende løb var han femte med Baron Dreamer, og derefter så det københavnske publikum aldrig Franz Smrcka igen. Allerede den efterfølgende løbsdag var det hollænderen Alkemade, som kørte Henrik Hansen's heste. Smrcka forlod Danmark og begav sig til Wien, hvor han døde i begyndelsen af Marts 1913, blot 50 år gammel. Indenfor to måneder mistede dansk travsport to af de under sportens barndom mest beydende mænd. To unike og samtidigt vældigt mystiske personer savnedes, da sæson 1913 begyndte, Det var amerikaneren Joe May og böhmeren Franz Smrcka.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: I.C.Tvede (17. December 2010 10.32)

Den 17. December 1909 - i dag for 101 år side - var en sorgens dag i den unge danske travsport. Man nåedes da af budskabet om direktør og brygger I.C.Tvedes bortgang. Tvede var om nogen manden bag travsportens opstart i Danmark, og han var således en af de mest betydende personer ikke bare for dansk travsport men for den samlede nordeuropæiske travsport.
Jørgen Christian Tvede fødtes i 1850 og var således kun 59 år ved sin død. Tvedes fader var brygger i Helsingør, men I.C. levede sit liv på Platanvej i København. I 1830'erne og igen i slutningen af 1860'erne og begyndelsen af 70'erne var der gjort behjertede forsøg på att få etableret en travsport i Danmark, men projekterne fald af forskellige årsager uheldigt ud. Men da Tvede blev opmærksom på, at travsporten i Frankrig, Tyskland, Holland og Østrig blev bedrevet med totalisatorspil som en væsentlig financieringsfaktor, fik han blod på tanden. Sammen med to andre driftige mænd, konsul Marstrand, som også var brygger) og jægermester Breit fra Løjtegaarden (pudsigt nok det sted Amager Travbane siden skulle placeres 1922) var han 1885 initiativtager til dannelsen af "Selskabet for Travsportens Fremme i Danmark". Man lykkedes hurtigt med at få lejet et areal til at bedrive sporten på og til at få en organisation på benene. Området, man lejede til formålet, lå ved den nu opfyldte Lundehussøen, som lå på den østre side af det der nu er Lyngbymotorvejen lige nord for Ryparkens Station, altså bare en kilometers penge fra Hans Knudsens Plads. Det drejede sig om en kulslaggebane (datidens Vincennes!!!), som lignede moderne travbaner med sin 1000 meter-oval. De første løb på Kjøbenhavns Traverbane, som den kaldtes, kørtes den 6. September 1885, og fra den dag er der kontinuerligt og uden afbrud blevet kørt travløb i Danmark.
Marstrand og Tvede var imidlertid ikke enige om, hvorledes den fremtidige danske travsport skulle se ud. Begge var visionærer men i hver sin retning. Marstrand ville med udgangspunkt i de genuine danske hesteracer Frederiksborg og Knabstrup udvikle en dansk travrace, precis som man havde i Sverige og Norge med koldblodshestene. Tvede ville satse på at udvikle de hurtigst tænkbare heste og dertil anvende sig af det bedst egnede avlsmateriale uanset hvor det kom fra. I 1890 kom det til et brud, og det var Tvede som gik fra Lyngbyvejens bane for at sammen med en gruppe initiativrige travsportsmænd skabe et nyt travselskab og bygge en ny bane på Skjoldgaardens jorde ved Charlottes Bøgelund (Charlottenlund) nord for Hellerup. Den 10. April 1891 stiftedes Det Danske Travselskab, Charlottenlund Travbane anlagdes i et rasende tempo, og allerede den 24. Maj kunne de første løb afvikles. Kjøbenhavns Traverbane fortsatte sæsonen ud, men da Marstrand bestemte sig for at emigrere, ebbede interessen ud. Dog kørtes der sporadisk løb på Danmarks første travbane helt frem til 1912.
I.C.Tvede blev Travselskabets første formand og han bevarede posten frem til sin alt for tidlige død. Under hele hans "regeringsperiode" udvilklede travsporten sig, og de økonomiske kriser, som nu og da indfandt sig, løste sig altid med Tvede ved roret. Ved sin død havde han flere nye projekter i "pipelinen". Projekter som siden efter sin gennemførsel fik stor betydelse for travsporten.
I.C.Tvede holdt altid to heste i træning med løbsdeltagelse for øje. Han ansatte 1886 den 22-årige garderhusar Peter Petersen som sin træner, og Petersen er den første identifierede danske travtræner, men vi ved, at der fandtes flere ved den tid. Det var dog først i 1895 at et egentligt licenssystem kom til. Peter Petersen var ikke træner i så mange år - han overgik til restaurantvirksomhed på Fyn - men han levede længe. Han levede sine sidste mange år på Travsportens Alderdomshjem på Ordrup Jagtvej og fulgte intersseret med i sporten til sin død i 1950.
I.C.Tvede var svær at erstatte som formand for Det Danske Travselskab, og hans efterfølger blev først udset ved Generalforsamlingen 1910. Da tog baron Wedell Wedellsborg over og viste sig at være en værdig arvtager.
Til minde om Jørgen Christian Tvede indførtes 1910 trravselskabets første mindeløb, I.C.Tvede Memorial, som blev udskrevet som et toåringsløb over den engelske mile, 1609 meter med tillæg. Løbet kørtes under mange år som årets sidste toåringsløb for de heste, som ikke havde nået at komme med i Dansk Opdrætningsløb. I øvrigt er det kun Derbyet, Kriteriet og Opdrætningsløbet som er ælde end Tvede Memorial.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: Trænereksamen 1959 (14. December 17.08)

Jeg har tidligere omtalt trænerskolen 1965 som værende det stærkeste hold nogensinde, men det er lidt uretfærdigt mod de tilsvarande i 1959 respektive 1969. Den 14. December 1959 gik følgende jockies til det grønne bord: Viggo Andersen, Peter Bratholm, Ole Boelskov Hansen, Enrico Haupt, Dan Jensen, Benny Jørgensen, Leif Løfgren, Jørgen Mortensen, Ole Nexø, Erik Nielsen, Jørgen Olsen, John  Petersen og Aage Welejus. På trænerskolen deltog også den kvindelige galoptræner Ellen Emmeluth, men hun blev kun eksamineret i hestekundskap. På nær to, Ole Boelskov som drog til USA for at arbejde som hjælpetræner, og Erik Nielsen, blev alle selvstøndige trænere. Viggo Andersen drog også til USA efter trænereksamen men kom tilbage og nedsatte sig træner i København den 1. Januar 1962. I 1970 var han en kort overgang træner i Skive, inden han nedsatte sig i Nykøbing, hvor han forblev træner frem til pensionsalderen. Viggo vandt totalt 425 sejre i sin karriere.

Et meget stærkt hold på fire - Dan Jensen, Løfgren, Jørgen Olsen og John Petersen - nedsatte sig med det samme som trænere i København den 1. Januar 1960. Indenfor de kommende par år var Bratholm, Haupt, Benny Jørgensen og Jørgen Mortensen igang i Jylland. ellejus begyndte allerede i efteråret 1959 på dispensation i Skive. Ole Nexø (født 3. Juli 1940) var holdets yngste, og han fortsatte med at arbejde for Carlo Frederiksen, indtil Amager og Lunden delte sig i 1970. Da nedsatte Nexø sig på Amager og drev i mange år en mindre virksomhed. Totalt vandt han 57 sejre.
Peter Bratholm opnåede flest sejre af deltagerne på trænerskolen 1959. Totalt sejrede han 1.579 gange. Han var i mange år champion i Ålbrg, og i 1969 blev han den første danske travkusk som vandt mere end 100 sejre - 101 for at være eksakt - på en sæson. Bratholm (født 17. August 1933) havde trænerlicens, indtil han fyldte 70. Jørgen Olsen (4. Februar 1937) nåede 1.032 sejre og to Charlottenlund-championater. Af helbredsmæssige grunde måtte "Succes-Olsen" opgive sin trænervirksomhed blot 47 år gammel den 15. Januar 1985. Han vandt da sin sidste sejr med Jarl Ixa. Olsen vandt Derby 1966 med Hansa. Jørgen Olsen er stadig i fuldt vigør og er næsten altid til trav i Lunden.
Det samme gælder for Leif Løfgren, der opnåede 727 sejre i sin karriere, som han afsluttede i efteråret 1988 i en alder af 52 år. "Løven" vandt Derby med Fox Hanover 1964 og trænede også Karina Axwothy, da hun i Derbyet 1968 for ejeren Hans Svensson besejrede staldkammeraten Kridt Ørnebjerg, som Løfgren selv kørte.

Enrico Haupt nåede eksakt 300 sejre, Benny Jørgensen 270 og Jørgen Mortensen 68. John "Supermand" Petersen havde allerede vundet Derby som jockey i 1957, da han 20 år gammel kørte sin faders Tjavs til overlegen sejr. Desværre faldt Tjavs' storhedstid udenfor Supermands trænerkarriere, som han fortsatte helt til slutningen af 80'erne. Totalt vandt han 182 sejre. Til sidst har vi Dan Jensen, som bortset fra den 42-årige Wellejus med sine 31 år var ældst på 1959-holdet. Dan Jensen havde midt i 60'erne havde en meget stor stald. Men da Lunden og Amager delte sig var det mest amatørheste, han tog sig af i sin stald på Amager Travbane, og han sluttede efter at have vundet totalt 153 sejre. Dan Jensen var siden pølsemand på Amager under nogle år og døde siden i en alt for ung alder. Derimod virker mange af de øvrige stadig til at være i rimelig form, og det er ikke bare Olsen og Løfgren som til og fra ses på vore baner.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: To fødselarer (4. December 10.59)

I dag fylder to ældre forhenværende Charlottenlund-trænere, som begge stadig er i livet, år. De har en hel del tilfælles: Dels begyndte de begge som selvstændige i en ret høj alder, et godt stykke over de 30, dels gik de på samme trænerskole i 1965 og dels sluttede de sine karrierer med kort tids mellemrum. Det drejer sig om Aksel Pedersen, født den 4. December 1931 i Sanderum på Fyn, og Hans Andersen, født den 4. December 1933 i København.
Aksel Pedersen begyndte sit virke i travsporten hjemme på Fyn, men i slutningen af 50'erne kom han til København og fik ansættelse hos Orla Bregnbak. Da Walther Kaiser Hansen's førstemand Dan Jensen begyndte som selvstændig træner den 1. Januar 1960, fik Aksel P jobbet hos banens største træner. Aksel opnåede mange triumfer som jockey hos Walther, og andenpladsen i Derbyet med Eminent, træneren vandt selv med Emigrant, må have været den største oplevelse. Aksel vandt i 1965 Mesterskab for Danmark med Eminent, inden han den 1. Januar 1966 nedsatte sig som selvstændig med blot et par heste i træning. Den billedskønne guldfuks Joe's Vixi var en af dem.
Allerede i sin første sæson fik Aksel Pedersen opbygget en stor stald, en ung Henrik Mylner blev førstemand, og Jesper Ømarkgård var den bedste hest med sejr i Ålborgs 3-årings Mesterskab og en tredieplads i Kriteriet.
I 1969 havde Aksel Pedersen sin måske bedste sæson. Han var så tæt på at vinde Derbyet, som man kan uden at vinde. Med Lau fik han grebet på førende Loyal (Eyvind Schnell) i opløbet, men Lau tabte travet en anelse og måtte korrigeres, og Loyal kom igen indvendigt. Schnell kørte i stald og Aksel Pedersen blev på banen. Det tog en evighed, inden Loyal til sidste blev hejst som vinder, og Aksel måtte køre bagvejen i stald.
Samme år vandt han Amagers 4-årings Mesterskab i to heat med sejrshesten Lærke og Dansk Mesterskab for 2-åringer med N.A.C. Aksel fortsatte med at hvert eneste år fremtage talentfulde ungheste: Mussepigen, Nallo, Nep Hanover, O'Lejre, O'Man, Pløk, Ryk Birkum, Søren Lau, Teddy Focus, U'Lejre, A'Lejre, Aff Ørnebjerg, Altid Birkum, Blishønen, Brain Garbo, Camilla Hess, Captain Ørnebjerg, Cassiopeja Focus, Diderik og Express Lunde. Han vandt Opdrætningsløb med O'Lejre og Camilla Hess, Kriterium med U'Lejre og Femårsstjernen med Pløk. Fra 1969 til 1979 var Aksel Pedersen altid med i Top 5 blandt trænerne, et par gange var han til og med championatskandidat, men den merit nåede den hårdt arbejdende træner aldrig. Aksel Pedersen havde også et signum som en yderst fair løbsdeltager, og han modtog talrige gange T.U.s Gentlemanpokal for sin klanderfrie kørsel.
Et par dage før juleaften 1980 traf jeg Aksel Pedersen i hans stald på Lunden. Han fortalte, at han bare havde tre heste i træning, og at det var første gang under hans femten år som træner, at han ikke havde en staldmand i arbejde. Han tog umiddelbart konsekvensen af dette og sluttede som træner. Den 19. Januar 1981 overtog John A. Jensen udstyr og heste, mens Aksel Pedersen overgik til andet erhverv. Aksel kunne da se tilbage på totalt 405 karrieresejre og i dag er han pensionist og fylder 79 år.

Hans Andersen havde den måske mest alsidige uddannelse blandt alle, som har haft en professionel travtrænerlicens i Danmark. At han først begyndte som selvstændig som 32-årig skyldes udelukkende, at han brugte mange år på at uddanne sig i ind- og ufdland. Hans var jockey hos legendariske Mark Ingdam i midten af 50'erne. Mod slutningen af årtiet kom han til Eyvind Schnell. Den tre år yngre lillebror Viggo gik på trænerskolen i 1959, men Hans valgte i stedet at drage til Tyskland og Frankrig, hvor han i omgange var elev hos mestertrænere som Johannes Frömming og Roger Massue. I efteråret 1965 tog han trænereksamen, inden han atter drog ud i Europa, nu på Travselskabets stipendium. I sommeren 1966 var han tilbage og nedsatte sig nu som selvstændig med tre helt værdiløse heste på træningslisten. Men snart kom sejrene, og Hans Andersen blev trods sin lidenhed - han kaldtes ofte Lille-Hans eller Pinocchio - kendt for at være dygtig på at stille yderst vanskelige individer til rette. Hans første store traver blev den talentfulde men skrøbelige Mr.Good Luck, som fulgtes af Derbydeltageren Ny Tid, Nita Valentine, Sussi Reerstrup, Tally Lloyd, Tchaikowsky, Castor, Charlie Brown og Chima Axworthy.
Da Amager og Charlottenlund travbaner deltes i April 1970 stod Hans Andersen overfor et svært valgt. Hans stald var domineret af Amager-hesteejere, men Hans var loyal mod de kollegaer som han havde samme travpolitiske opfattelse som, og selvom han mistede næsten hele sin stald, valgte han Charlottenlund som sin base, et valg han fik stor credit for. Da de nye og yngre stortrænere for alvor tog fat i begyndelsen af 80'erne, følte Hans Andersen, at det var tid til at bryde op og finde en anden næringsvej. Det var atter en praktisk fornuftig beslutning uden bitterhed, og Hans Andersen har jeg set eller truffet næsten hver eneste gang jeg selv er til trav i Lunden og for blot få år siden så jeg ham til og med køre langsomt en lørdag formiddag. Som aktiv vandt Hans Andersen 162 sejre. I dag fylder han 77.

Lad mig dvæle lidt ved Trænerskolen 1965, som blev afholdt i to dele. Den første den 19. Oktober og sluteksamen den 9. November. Begge i København. Skolen præsenterede det flotteste hold elever i sin historie, 19 i alt. Udover Hans Andersen og Aksel Pedersen deltog senere trænere som Uffe Andersen, Harry Carstensen, Jens Ferløv, Mogens Frost, William Günther, Flemming Munch Hansen, Harald Lund, Anthon Nielsen, René Mathiesen, Henry Olsen, Børge Møller Rasmussen, Helge Rasmussen, Kaj Rubak og Bjarne Schnell. Den yngste elev var den blot 18-årige René Mathiesen (29. April 1947), som straks efter nedsatte sig som træner i Ålborg. I 1974 til 1977 var han træner på Charlottenlund Travbane.
Der gennemførtes seks fag med 7 som højeste points; man kunne altså maximum opnå 42 points. Bedste elev var just Aksel Pedersen med 40. Næstbedst var Børge M. Rasmussen 39, og derefter fulgte Henry Olsen og Flemming Munch med hver 38. Holdet havde de bedst tænkbare lærere og censorer: Carl Andersen, gårdejer Simon Hartington, dyrlæge Uffe Jørgensen, generalsekretær Bucholtz Nielsen, træner Palle Sperling og Axel Taarup.

Denne Dag I Dansk Travsports Historie: Arnold Jensen (1. December 13.36)

Som læserne af denne side sikkert allerede har konstateret, har dansk travsport gennem årene fået en hel del interessante og anderledes skæbner frem blandt sine professionelle trænere. Jeg har omtalt trænere som Mark Ingdam, Thomas Hansen, Leth Olsen og Mogens Ingvard, men der findes mange flere. Men spørgsmålet er om ikke dagens fødselar Arnold Jensen, født den 1. December 1892, er én af de mest mærkværdige skikkelser, som har været aktiv på vore københavnske baner.
Arnold Jensen var søn af Niels Peter Jensen, som fødtes den 26. December 1859 i Ordrup, og dennes hustru Anna Kirstine, født Handen den 23. Februar 1863 i landsbyen Dame (!), Fanefjord Sogn på Møn. Anna Kirstine var gift, inden hun giftede sig med Arnold's fader. Hendes første mand hed pudsigt nok også Niels Peter Jensen, og med ham fik hun datteren Agnes Nicoline Marie, født den 10. Maj 1890. Senere samme år, den 30. Oktober, mistede hendes mand livet ved et styrt fra en byggestilling, da han arbejdede med opførelsen af Kjøbenhavns Fæstning. Den 3. April 1892 gifter hun sig i Ordrup Kirke med Niels Peter Jensen nr. 2, og på det tidspunkt venter hun allerede Arnold, som födtes knap 8 måneder senere. Derefter fulgte yderligere tre døtre og yderligere en søn, den sidste, Gustav, fødtes den 29. Maj 1906. Arnold og hans fem søskende voksede op på Henriettevej 6 i Ordrup. Arnolds fader var malersvend, men i 1911 er han syg, og Arnold, som stadig bor hjemme, arbejder for Det Danske Travselskab som hestepasser, og fra denne tid stammer det første billede af den unge mand. Han står opstillet med den fine traver Bravo, som på det tidspunkt ejedes af den svenske bygmester B.G.Olander, Mr.Fogg. Denne havde sine heste i træning hos böhmeren Franz Smrcka, som står opført som Arnold Jensens læremester, men det var altså travselskabet, som betalte hans løn. Det er også svært at tro, at Smrcka skal have haft nogensomhelst bogføring.
Indenfor de næste par år flytter moderen og to af døtrene til Avlsgaarden, Christianholms Allé 11, hvor døtrene arbejder som tjenestepiger. Moderen er handicappet af en knust skulder. Christiansholm ejedes iøvrigt af greve Carl Moltke, som var udenrigsminister i Thorvald Staunings første regering 1924-1926.
Hvor faderen er - forældrene er stadig gift - vides ikke. Vi ved, at Arnold drog ned på kontinentet og længe arbejdede for den franske mestertræner Charlie Mills, som var nogle år ældre end Arnold. Først efter 1. Verdenskrig dukker Arnold Jensen op i Danmark igen, og han får en jockeylicens i sommeren 1919. Faderen er nu død, og Arnold flytter ind hos moderen på Avlsgaarden, og han blir boende der helt frem til 1937
I begyndelsen af 1920'erne nedsatte han sig som selvstændig træner. Hans første lidt større sejr kom i 1922, da han vandt Tvede Memorial med Ezekiel Preacher. Ellers noterer man, at Arnold Jensen de første 20 år af sin trænerkarriere egentligt bare havde "normale" heste. Det bliver til nogle få sejre hver år. Men han levede godt. I 1930 var hans årsindkomst 4.047 kr., hvilket var fint på den tid.
I begyndelsen af 30'erne havde Arnold Jensen sin første rigtigt gode hest i Ohio Brooke, og han fik amerikaneren Le Roy fra Sofus Sørensen. I 1937 flyttede han fra Avlsgaarden ind på Ordrup Jagtvej 105, 2. tv. Til højre boede kollegaen Poul Klartoft, Sofus Sørensens lillebroder. Arnold var logerende hos cigarsortereske (!) Marie Svensson og hendes to døtre. I slutningen af 30'erne havde han den gode Umberto, og fik så Derbyvinderen Bellwood, som han dog ikke fik lov at beholde som ældre. Han havde D-årgangens bedste hest i Danmark, men han vandt Derbyet med en anden hest, Dixie Star, en hoppe, som året inden havde fået føl. Arnolds tredie og sidste Derbysejr blev i 1951 vundet efter megen dramatik. Moster (Poul Stripp) var overlegent først i mål, men var diskvalificeret for galop, så Minus, der ejedes af gårdejer Mølgaard Olsen i Ølstykke, blev Derbyvinder. Det siges, at Mølgaard Olsen blev så lykkelig for Derbysejren, at han bød alle han kendte på Derbyfest på Sølyst om aftenen, og så var der ikke mere tilbage af den Derbypræmie!
Arnold Jensen sluttede først som træner i 1966, 73 år gammel. Totalt vandt han 565 sejre på de danske baner. Fra 1944 til sin død boede Arnold Jensen på Hyldegårdsvej 34A i Ordrup. Han var i de sidste år efter at han stoppede som træner stadig så fit at han kunne rejse Europa tyndt, som oftest på cykel! Han sendte ofte rejsebeskrivelser hjem til sine venner i Danmark. De blev sædvanligvis publicerede i Væddeløbsbladet til hvis redaktion, han i mange år havde særlig god kontakt.
Arnold Jensen var definitivt en "mystiker". Han levede hele sit liv som ungkarl, og selvom han havde let ved at få venner, så var han også "dygtig" til at skaffe sig uvenner. Hans hæftige humør har givetvis bidraget hertil. Arnold - som populært kaldtes "Nold" - var trods sit temperament en populær læremester blandt unge staldfolk. Han var en innovatør, som opfandt forskellige anderledes hjælpemidler i sit arbejde med hestene. "Arnolds liniment" er en salve, som mange under en årrække anvandte sig af. Jeg er ikke sikker på, at linimentet skulle klare vore dages dopingprøver.
Til slut en lille "sød" anekdote: Arnold Jensens værste fjende skal have været kollegaen Knud Hansen. Der findes en historie om, at de to - efter endt trænergerning - skulle være blevet syge samtidigt. De indlagdes - uafhængigt af hinanden naturligvis - på Gentofte Sygehus, hvor personalet synes det kunne være morsomt for de to gamle travfolk at dele sygestue. En beslutning, de kom til at fortyde.....!

Svært at holde varmen, men der er lyspunkter (29. November 2010 14.24)

I dag er det den koldeste Novemberdag siden 1965. I hvert fald i Stockholmsområdet. Vi har minus 17 grader og usædvanlig høj luftfugtighed her på gården udenfor Enköping. Usandsynligt koldt for en dansker, og derfor varmer det ekstra at læse resultaterne fra gårdagens løb på Lunden, hvor de tre første løb blev vundet af heste trænet i Nordsjælland: Ladegaard, Fischer og Simoni. Siden tog Ladegaard yderligere en til stalden. Omsætningstallene derimod varmede ikke meget. Her har den ny bestyrelse noget at tage fat i. Man kan jo begynde med at tage fat i alle de som mødte op på den ekstraordinære generalforsamling. De kan ikke være så lang borte fra et travbanebesøg.
Bønsdorf nævner i sin blog, at det jydske storløb Stayermesteren, som kørtes i fredags på JVB, har ligeså stor præmiesum som Mesterskab for Danmark. Den oplysning varmede ikke! For mig betyder det, at der er atter er nogen/nogle, som ikke har været sin opgave voksen. Grov tjenestefejl kaldes det på svensk. Jeg hader ordet skandale, men her stemmer det faktisk. Burde omtalte løb ikke havde heddet Laaaangdistancemesteren? Flemming Sunn har jo bandlyst ordet "stayer" fra danske propositioner.